×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 8. marts 2020, Kl. 11:30 til kl. 13:00

Meld dig som indsamler til kirkekontoret struer.sogn@km.dk tlf. 9684 9200, til Ejler Kærvang ejler.kaervang@gmail.com tlf. 2396 8755 eller Jens Erik Sørensen lissyogjenserik@gmail.com tlf. 9684 0639. Meddel venligst også om du ønsker en bestemt rute eller gade og vi vil forsøge at opfylde det.

NB: Tilmeldingsfrist: Det vil være en stor hjælp, hvis du tilmelder senest søndag den 1. marts.

Vi mødes i Menighedshuset, Kirkegade 42, kl. 10:30 eller efter Gudstjenesten.

Der er kaffe/the/saftevand og rundstykker inden start.

Tema: Gøre verden klimaklar

I år er Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling dedikeret til de klimaforandringer, som rammer os alle sammen. Men de rammer særligt stærkt i verdens fattigste lande. Dem, der sulter, når tørken rammer. Dem, der ser deres hjem forsvinde i vandmasser, når oversvømmelserne kommer. Dem, der flygter, når storme udvikler sig til cykloner.

Ingen tid at spilde. Klodens temperatur stiger, og det smadrer livsgrundlaget for mennesker i lande som Etiopien, Zimbabwe og Nepal. Klimahjælp behøver hverken at være dyrt eller kompliceret. Det kan f.eks. være at plante træer som modvirker jordskred, opbygning af nye dæmninger eller udgravning af livsvigtige opsamlingssøer, som modvirker oversvømmelser. Der kan også opdrættes fisk i søerne.

Går du en rute søndag den 8. marts, samler du ind til bæredygtig klimahjælp og er, sammen med 15.000 andre indsamlere, med til at klæde verdens fattigste på til klimaforandringerne. Din tid bliver til konkret hjælp. Vi håber, vi ses.

PS. Indsamlingen er en oplagt mulighed for at bruge nogle timer sammen med en, du holder af. På den måde får I både en hyggelig og meningsfuld dag sammen. Hvem vil du have med?

Meld dig som indsamler i dag. Der er brug for dig, og hvert skridt tæller!

 Med venlig hilsen

 Indsamlingsudvalget

 Ejler Kærvang, Indsamlingsleder

Sogneindsamling Folkekirkens Nødhjælp
Sted Struer Kirke, Kirkegade 42B, 7600 Struer